Aalborg Kommune

"Systemet er meget let at gå til"

Aalborg Kommune var en af de første kom- muner, der tog NetForvaltning Sundhed i brug og har anvendt systemet i lidt over et år. Karen Jacobsen, som er konsulent i jobcenter- sekretariatet, fortæller her om sine erfaringer med at implementere NetForvaltning Sundhed i kommunen:

 

"Selve systemet er meget let at gå til. Det er klart, at det kræver noget at få det imple- menteret i så stor en kommune som Aalborg. Vi startede derfor med at tage systemet i brug i jobcentrene. Alle de sagsbehandlere, der skulle arbejde med systemet fik undervisning, og der blev udnævnt nogle kontaktpersoner i hver afdeling. Da jobcentrene var kommet godt i gang, besluttede vi, at resten af kommunen også skulle på."

 

"Vores arbejdsgange på området er blevet både hurtigere og nemmere, efter at vi har implementeret NetForvaltning Sundhed. Sagsbehandlerne skal bruge løsningen til alle sager, så vores fremgangsmåde er ens over for alle læger. De opretter en sag og    "1-2-3", så er der sendt en anmodning til lægen. Det er en stor lettelse, ikke mindst fordi vi ikke længere skal holde øje med forsinkede erklæringer, da systemet rykker automatisk."

 

Karen Jacobsen har varetaget implementeringen og har bl.a. været med rundt til undervisningen i afdelingerne. Sagsbehandlerne er instrueret om at give hende besked, hver gang en læge returnerer en sag uden om systemet direkte til kommunen. Når det er sket, har den enkelte læge fået en venlig skriftlig anmodning om fremover at sende attesten til Kommuneinformation.

 

Efterhånden betyder det, at betydelig færre sager bliver returneret direkte til sagsbehandlerne end i begyndelsen. For nylig har kommunen sendt en orienteringsskrivelse til alle læger, og det er nok nødvendigt at gøre det en gang imellem, indtil alle læger har fået adgang til at behandle attesterne elektronisk.

 

"Jeg mener, at det er vigtigt med overvågning og styring. Dels er det nødvendigt, at der er en centralt placeret person, men det er også nødvendigt, at der i alle afdelinger udnævnes kontaktpersoner, som har overblikket og følger op på sager, der "hænger" i systemet og også kan undervise nyansatte. Jeg overvåger også systemet og har løbende kontakt med brugerne omkring lægerne."

 

"NetForvaltning Sundhed er blevet rigtig godt modtaget blandt medarbejderne, og vi har oplevet en stor imødekommenhed og en god service fra Kommuneinformations datterselskab, Mediconnect – både i forbindelse med implementeringen og den løbende support. Straks jeg sender en mail, så er de klar til at hjælpe."

Kontakt

Hvis du vil høre mere om NetForvaltning Sundhed, kan du henvende dig til Kommuneinformation.