Historie
2003: Virksomheden udskilles fra KL og hedder Kommuneinformation A/S. En markedsorienteret virksomhedsstruktur skal sikre, at Kommuneinformation A/S fastholder en ledende position på kerneområdet: Effektive administrative sagsbehandlerværktøjer til kommunerne og deres medarbejdere.
1993: Så er det atter tid til navneforandring: Forlaget Kommuneinformation ser dagens lys og satser målrettet på mulighederne i den fremstormende informations- og web-teknologi. Allerede i løbet af det første år markerer Kommuneinformation sig i front med brugerrettede IT-løsninger. Omsætningen runder 50 millioner kr. Elektroniske produkter udvikles i dette tiår parallelt med de trykte blanketter, mappesystemer og håndbøger. Hen mod årtusindeskiftet udgør omsætningen af de elektroniske produkter næsten halvdelen af den samlede omsætning.
1983: Et begivenhedsrigt år. Den digitale tidsalder holder sit indtog og i løbet af det første år sælger Forlaget 100.000 elektroniske lommeregnere til folkeskolerne. Forretningen udvides, så der også tilbydes rådgivning for kommunerne i forbindelse med indførelse af nye administrative værktøjer. Løsbladsystemer udvikles med stor succes.
1973: Med udgivelsen af ”Købstadsforeningens Lønsamling” er Forlaget Kommunetryk født. Forlaget får status som tilsluttet virksomhed, da Kommunernes Landsforening oprettes. Virksomheden har 39 ansatte og omsætningen er vokset til ca. 11 millioner kr.
1963: Navnet ændres til det mere mundrette Kommunetryk. Virksomheden er vokset så meget, at den flytter til egne lokaler i Sommerstedgade 5. Hovedforretningen er stadig blanketsalg, men salg af undervisningsmidler er også kommet til. Omsætningen nærmer sig 1 million kr.
1953: I Kommunernes Kulkontor etableres Kommunernes udvalg for papir og tryksager som salgsorganisation for blanketter. Startkapitalen er 25.000 kr. og den samlede lagerkapacitet er et arkivskab.